Shell fyringsolie

Virksomheden Shell har mere end 200 års historie bag sig og er i dag ét af de største olie- og gasselskaber, der også tilbyder salg af fyringsolie.

I denne artikel får du bl.a. information om priserne, typer af fyringsolie – og kvaliteten af disse – samt de rabatter, du kan få.

Forskellige typer fyringsolie

Når du køber fyringsolie hos Shell, kan du vælge mellem tre forskellige typer af olie.

Shell fyringsolieDen absolut dyreste fyringsolie – og Shells ”topmodel”, ifølge dem selv – den kaldes Shell Thermo Eco Ultra og er særlig god for miljøet, fordi der er fjernet svovl fra olien.. Iøvrigt fungerer olien også til de nye, såkaldte “kondenserende kedler”.

Dernæst kommer Shell Thermo Premium Extra, som ifølge Shell’s egne oplysninger er den mest solgte fyringsolie. Den er også skånsom mod miljøet og er også i stand til at bevare sin høje kvalitet længe.

Endelig finder du til sidst Shell Thermo Fyringsolie Extra, som er den billigste fyringsolie, men også god og pålidelig. Alle tre typer olier er frostsikrede og du kan læse om dem via det link, der kommer nederst i denne artikel.

Forskellige priser på fyringsolie

FyringsolieDe tre typer fyringsolie koster ikke det samme, men der er ikke den store prisforskel fra den dyreste fyringsolie til den billigste.

Lige nu er der faktisk kun en prisforskel på nøjagtig 100,- danske kroner pr 1000 liter og det er ikke særlig meget, når du skal betale omkring 11.000,- kroner for 1000 liter fyringsolie. Du finder et link til blandt andet prisudviklingen hos Shell længere nede i artiklen.

Andre produkter

Shell tilbyder ikke bare fyringsolie, men har også to produkter i tilknytning til dit køb.

Det ene produkt hedder ”Varmekonto” og det går i al sin enkelhed ud på, at du kan dele din regning, så du ikke behøver betale det hele på én gang.

En Varmekonto fungerer som den konto i banken, du har til at betale regninger med – en såkaldt budgetkonto.

Det andet hedder ”Automatisk Olielevering” og det betyder at du ikke selv skal gå og holde øje med, hvor tanken er ved at være tom. Shell beregner hvornår du har brug for olie igen ved at sammenligne forskellige ting, såsom størrelsen på dit hus og hvor koldt det er udenfor.

Før du løber tør, kommer Shell og fylder olie på din tank. Begge produkter er gratis og kan godt kombineres. Læs i øvrigt mere om dem ved at følge de links, der kommer senere i denne artikel.

Fyringsolie fra Shell

Rabatter

Shell har, ligesom andre benzinselskaber, forskellige perioder hvor de reklamerer med forskellige tilbud, men de har intet fast rabatsystem. Dog kan du få rabat, hvis du er medlem af Lægeforeningen, foreningen Forbrugsforeningen eller Lærernes Indkøbscentral. Du finder links til foreningerne nederst.

Hvor kan jeg bestille?

Fyringsolie skal du ikke bestille på Shells hjemmeside, men på DCC Energis hjemmeside. DCC Energi står nemlig for alt salg af fyringsolie fra Shell.

Hjemmesiden finder du lige her nedenunder.

Vores anbefaling

Fyringsolie fra Shell ligger i den dyre ende, hvad angår prisen på fyringsolie og deres to tillægsprodukter er nærmest identiske med dem, de f.eks. har hos Statoil.

Vores anbefaling er, at du skal vælge fyringsolie fra Shell, hvis du er tilfreds med deres øvrige service – men ellers kan du få det billigere andre steder.

Links:

Om de forskellige typer fyringsolie: http://www.dccenergi.dk/index.php/privat/om-fyringsolie

Bestilling af olie, hvis du er ny kunde: http://www.dccenergi.dk/index.php/privat/bestil-olie

Priser og prisudvikling i forhold til privat køb: http://www.dccenergi.dk/index.php/priser-til-privatkunder

Link til yderligere info om Varmekonto: http://www.dccenergi.dk/index.php/privat/varmekonto

Yderligere info om Automatisk olielevering: http://www.dccenergi.dk/index.php/privat/aut-levering

Tilbuddet til medlemmerne af Lægeforeningen: http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Medlemsfordele/Kontante%20fordele/BIL/SHELL_FYRINGSOLIE

Tilbuddet til medlemmerne af Forbrugsforeningen: http://www.forbrugsforeningen.dk/Default.aspx?ID=2329

Tilbuddet til medlemmerne af Lærernes Indkøbscentral: http://www.lic.dk/Rabataftaler.aspx (her skal du dog være medlem for at se den præcise besparelse.)

Dette indlæg blev udgivet i Fyringsolie og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *