Har du et oliefyr, der regelmæssigt skal fyldes op med fyringsolie, er der penge at spare, når du handler hos benzinselskabet Q8.
Nedenfor kan du læse mere om hvordan du vælger den rigtige type/kvalitet fyringsolie, samt hvilke priser du kan forvente at betale for de forskellige kvaliteter Q8 sælger.
Du kan altså få et godt overblik over deres produkter og deres rabatsystemer her.
Fyringsolie kommer i forskellige former
Hos Q8 kan du vælge mellem 4 forskellige former for fyringsolie. Den dyreste hedder ComfortSuper, dernæst kommer Comfort (der også fås i en ComfortExtra udgave), så kommer Villaolie (der også kan købes i en Extra udgave) og endelig den specielle fyringsolie til de nye, såkaldte kondenserende kedler, Villaolie Blåflamme Extra.
Fælles for dem alle, er at de frostsikrede ned til – 20 grader (her skal du dog være opmærksom på at købe Extra udgaverne af Comfort og Villaolie, ellers er de kun frostsikrede ned til – 5 grader) og at de er skånsomme for miljøet og dit fyr. Du finder et link, der forklarer detaljerne ved disse typer nederst i denne artikel.
Prisen på fyringsolie
Selvom Q8 tilbyder en række forskellige typer af fyringsolie, så er der ikke den store prisforskel og det er f.eks. ingen forskel, hvis du hellere vil have den ovennævnte Extra udgave af to af produkterne.
Der er kun tale om en prisforskel på små 300,- danske kroner mellem den dyre og den billige fyringsolie (pr 1000 liter fyringsolie). Du finder en oversigt over de aktuelle priser hos Q8 senere i denne artikel, men husk at læse afsnittet ”Rabatter” også.
Tilknyttede produkter
Q8 tilbyder to forskellige produkter, der kan gøre det nemmere at være kunde hos dem. Der er tale om to gratis produkter og de er både praktiske og fornuftige.
Den første hedder Automatisk Levering og skal sikre, at du ikke løber tør. Q8 holder nemlig øje med, hvor meget olie du har tilbage og fylder så automatisk op, inden din tank er tom.
Den anden hedder Varmekonto og her kan du fordele din betaling af fyringsolie over 10 eller 12 måneder – uden renter og gebyrer. Find info om disse produkter via links senere i denne artikel.
Rabatter
Q8 tilbyder en lang række rabatter. For det første får du rabat som ny kunde, men du får også rabat, hvis du tidligere har været kunde og så vælger at komme tilbage for at købe fyringsolie igen.
Derudover får du Online-rabat, hvis du bestiller via internettet og vi er også stødt på en introduktionsrabat, da vi skulle prøve at bestille ComfortSuper fyringsolie.
Ydermere kan du få ekstra rabat, hvis din arbejdsplads har indgået en samarbejdsaftale med Q8. Med andre ord er Q8’s rabatsystemer ikke helt til at gennemskue, men der ser ud til at være nok af dem. Nederst i denne artikel finder du en oversigt over de fleste rabatter, som Q8 tilbyder, samt 4 eksempler på samarbejdsaftaler.
Køb online
Du får som sagt mest rabat, når du køber din fyringsolie online, men det er ikke alle typer, du kan bestille online.
De to dyreste produkter, ComfortSuper og Villaolie Blåflamme Extra kan du nemlig ikke bestille via nettet og så skal du kontakte Q8 per telefon.
Oversigt over de typer fyringsolie, som Q8 tilbyder: