Billig fyringsolie

Priserne på fyringsolie er, ligesom priserne på benzin, steget voldsomt de sidste par år, så det er noget af en tilsnigelse at sige, at der findes billig fyringsolie.

Men du kan sagtens spare penge på din olieregning, for der er steder, hvor fyringsolien er billigere end andre.

Her følger nogle gode råd til din jagt på billigere fyringsolie, samt hvor du kan finde den billigste fyringsolie lige nu.

Hold øje med markedet

Billig fyringsolie til hjemmetDet første, du kan gøre er, at følge prisudviklingen i markedet, dels ved at holde øje med tilbud fra de forskellige leverandører og dels ved at holde øje med den generelle pris på fyringsolie.

Der findes et selskab, der hedder Energi og Olieforum og her kan du blandt andet følge prisudviklingen på fyringsolie måned for måned. (Du kan sågar gå tilbage og se hvad fyringsolie har kostet siden 1970, men det har kun historisk interesse.) Du finder linket til hjemmesiden nederst i denne artikel.

Gå efter tilbud

For at kapre nye kunder og beholde de gamle, vrimler det med forskellige rabatter på fyringsolie og de forskellige leverandører laver også om på deres rabatter i ny og næ.

Så det er i den grad værd at undersøge dine rabatmuligheder, som ifølge Magasinet Penge & Privatøkonomi kan opdeles i fire forskellige kategorier:

  • Hvis du er ny kunde
  • Hvis du er tidligere kunde
  • Hvis du køber fyringsolie på nettet
  • Specielle tilbud, som ofte kun gælder i en kortere periode

Se link til Magasinet Penge & Privatøkonomi i bunden af artiklen.

Skift ofte leverandør

Pres prisen på fyringsolieHvis du gå efter de rabatter, som tilfalder nye kunder, så skal du skifte leverandør ofte. På den måde vil du både kunne modtage en velkomstrabat hos den nye leverandør og senere, når du vender til din tidligere leverandør, vil du kunne modtage en velkommen-tilbage bonus.

Som eksempel kan Q8 nævnes – hvis du begynder hos Q8, får du en velkomstrabat. Dernæst skifter du f.eks. til Statoil, hvor du også får velkomstrabat. Så tilbage til Q8, der giver dig en gensynsrabat. Så til Shell, hvor du får en velkomstrabat. Så tilbage til Q8. Sådan kan du blive ved.

Vær hård, når du handler

Fyringsolie er en vare ligesom alt andet og selvom du har købt det hos den samme leverandør i mange år – og måske oven i købet kender vognmanden privat – så bliver du nødt til at være benhård, hvis du vil have billigere fyringsolie.

Priser på fyringsolieLeverandørerne ved godt, at det er et hårdt marked og at folk vil have det bedste tilbud, så de vil gøre (næsten) alt for at kunne levere til dig – udnyt det og prøv om du forhandle dig til billigere levering eller en anden form for rabat.

Forhandlingsmæssigt skal du f.eks. sige, at du kan få din fyringsolie billigere hos en anden leverandør, men at du naturligvis helst vil blive hos din ”gamle”. Du kan også sige, at hvis du får nogle andre fordele (kredit, døgnservice o.l.), så vil du overveje at blive hos din leverandør.

Den billigste fyringsolie

Hvis vi sammenligner priserne på fyringsolie lige nu, medio april 2011, så ligger den såkaldte forbrugerpris på nøjagtigt 11.111,- kroner ifølge Energi og Olieforum. Hvem kan så matche det? Ja, de fleste leverandører ligger faktisk under det beløb. Her følger en oversigt:

www.odinsfyringsolie.dk:10.480 kr. (med rabat)
www.farmlandshop.dk: 10.582 kr.
www.lavprisolie.dk: 10.600 kr.
www.abfyringsolie.dk: 10.695 kr.
www.statoil.dk: 10.781 kr.
www.rabatolie.dk: 10.800 kr. (max – nogle typer olie fås billigere)
www.q8.dk: 10.804 kr.
www.oliefyrsmanden.dk: 10.811 kr.
www.ok.dk: 11.082 kr.
www.dccenergy.dk (Shell !): 11.314,75 kr.

Links:

Energi og Olieforum, hvor du kan følge prisudviklingen på fyringsolie måned for måned: http://www.eof.dk/Priser-og-Forbrug/Fyringsolie-udvikling.aspx

Magasinet Penge & Privatøkonomi – artikel om fyringsolie fra januar 2011: http://penge.dk/bolig/artikler-bolig/bolig-vaer-troloes-naar-du-koeber-fyringsolie

Dette indlæg blev udgivet i Fyringsolie og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>